Om VoresBoble

Mit navn er Amalie og jeg er 23 år gammel. Jeg bor på Østerbro med min kæreste, Erik, og vores hund, Filip. Jeg er vægt i stjernetegn og jeg kan derfor være ret ubeslutsom; jeg synes virkelig det er svært at vælge hvilken plade chokolade jeg vil have eller hvilken farve min nye taske skal have. Jeg kunne engang løbe 3 kilometer på 13 minutter, det kan jeg ikke mere – nu er det nærmere 21 minutter. Til gengæld elsker jeg at gå lange ture og at træne i Fitness World. Jeg træner fem gange om ugen; så jeg kan spise chokolade i weekenden, forstås – det handler jo om balance. Jeg er først startet med at se “Friends” i år (2015); bedre sent end aldrig. Hvis jeg kunne få fem ting med på en ødet ø, ville det være svært at vælge og hvis jeg kunne få lov til at sove længe hver dag, ville jeg være rigtig glad. Hvis jeg kun måtte leve af en ting resten af livet, skulle det være vandmelon og så er jeg rigtig god til at bruge penge.

VoresBoble er en blog om lidt af hvert – jeg lægger vægt på at skrive nogle interessante indlæg for mine læsere. Jeg blogger fast hver anden dag, nogle gange mere. Jeg vægter kvalitet frem for kvantitet; jeg vil hellere lave et godt blogindlæg, en to halvlunkne. Bloggen blev startet i 2011 af Marie, som er min bedste veninde, og jeg. I år 2012 stoppede Marie med at blogge fast og her i 2015 er hun vendt tilbage med en træningsserie som hedder “Sund Med Marie” og udgives hver anden mandag. Navnet på bloggen kommer netop af, at MArie og jeg er bedsteveninder – når vi er sammen, er vi i vores egen lille boble.

Jeg håber i har lyst til at læse med, det gør mig så glad!