Den nemme og effektive motion

Orker du ikke alt for meget og alt for langvarig træning? Skal din træning helst være både nem, sjov og hurtigt overstået? Så kunne motionscykling måske være det helt rigtige for dig.

Brug en motionscykel

De fleste kan bruge en motionscykel. Selv hvis du har en funktionsnedsættelse, eller er i gang med et genoptræningsforløb, så kan du nok klare en cykeltur.

En motionscykel af en vis kvalitet vil være både stærk og solid nok til, at du føler dig tryg på den. Fødderne bliver spændt godt fast, og så er det bare at køre afsted.

Hvis du så tilmed kunne have sådan en cykel til at stå derhjemme, så var den lige til at springe på, når det var tid til motion.

Cykling er både sjovt og hurtigt gjort

Du behøver slet ikke at cykle i timevis for at få noget motionsmæssigt ud af at spinne. 10-15 minutter ad gangen kan gøre det. Det kan det, fordi det er en ret effektiv motionsform, hvis eller du sætter noget fart og noget belastning på. Gør du ikke det, så kan det være bedre end ingenting, men skal det batte noget, så kræver det lidt mere en bare en hyggetur.

Sæt noget god musik på og sæt noget fut i tempoet, så er det både sjovt og effektivt.

Hvor findes de gode motionscykler?

Der er selvfølgelig flere forhandlere af motionscykler. Skal du have en hurtig tommelfingerregel, så bør du ikke vælge en cykel, der er billig og har for få funktioner.

Det bør i stedet være én, der er både solid, stærk og har forskellige muligheder for at indstille på cyklen. Så får du mere gavn og mere glæde af den.

Vil du gerne have en god guide i forhold til at vælge lidt mere kvalificeret, så læs en test af fem af de bedste motionscykler, der er på markedet lige nu.

I denne guide kan du også læse lidt om, hvorfor cykling er godt og hvilke elementer, du skal se efter, når du skal finde en god motionscykel.

Placer din motionscykel et godt sted i hjemmet

Det gode sted at sætte din motionscykel på, er det sted, hvor du nærmest ikke kan undgå at sætte dig op på den. Det skal være et strategisk smart sted og et sted, hvor du ville synes om at sidde og motionere.

Det kan for eksempel ikke nytte noget at sætte den i kælderen, hvis du egentlig ikke bryder dig om at opholde dig i kælderen og bare længes efter at komme op i stuen igen.

Hvis det er midt i stuen, cyklen skal stå, for at du føler dig motiveret til at brug den, så er det der, den kommer til at stå.

Husk at træne hver dag

Kom fra starten ind i en god rytme, hvad træningstidspunkt angår. Det skal helst være hver dag, hvis det er den eneste motion, du får.

Det kan være, at det fungerer bedst for dig, hvis du træner på det samme tidspunkt hver dag. Det kan være, at det helst skal variere. Det må din erfaring afgøre. Hovedsagen er, at du får motionscyklen brugt, og at du får den brugt regelmæssigt.