Jagthunden som elsker familien

Hunde er, uden tvivl, en af de bedste og sødeste kæledyr, som man kan have, og det er ikke uden grund. Der er utrolig mange forskellige hunderacer, så uanset hvilken slags hund man foretrækker, så er der en perfekt en derude. Der er dog nogle hunderacer, som er mere populære end andre, og en af dem er Cockerspanielen. Cocker spanielerne er perfekte enten som en god familiehund eller blot som en god følgesvend.

Hunden, som elsker hele familien

Der er, som sagt, mange forskellige slags hunde, men det er ikke alle sammen, som passer specielt godt ind i familier. Cocker spanielen er dog en af dem, der gør. Det er en social og intelligent hund, som altid er villig til at lege eller slappe af med familien.

Den blev originalt opdrættet både som en familie- og hjælpehund, og det kan man også se i dens adfærd. Den er eksempelvis god til at hjælpe på en jagt, og det er noget, som kan føles, når den bliver trænet. Den er nemlig både intelligent og lydig, og det betyder, at den vil gøre alt, hvad den kan, for at udføre sine opgaver.

Træningen burde heller ikke være et stort problem. Cocker Spanielen er normalt set en meget lydig hund, så længe den bliver trænet ordentligt. Det skal dog gøres ordentligt og med en fast hånd, for ellers kan den godt finde på at gøre, som den selv har lyst til. Det burde dog ikke være noget stort problem, for det er ikke en videre stædig hund.

At den er god til ting som jagt kan også ses i leg, hvis ikke den bliver trænet ordentligt. Hvis ikke træningen er tilstrækkelig, så kan man få problemer, når den primært vil vise sine jagtinstinkter.
Man skal dog ikke glemme, at den stadig er en rigtig god familiehund. Den vil for evigt gøre sit bedste for at være opmærksomme på børnene. Man skal bare være opmærksom på, at den skal have brændt det meste af sin energi af. Sker det ikke, kan leg med børnene blive en smule for voldsom.

Hundens temperament

Som sagt tidligere har Cocker Spanieler et meget højt energiniveau, så det er vigtigt, at man dagligt motionerer med den mellem 1-2 timer. Det burde dog ikke være et stort problem, for racen elsker mange forskellige former for leg. Dog er det også en meget intelligent hund, så fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis nok. Den skal også trænes mentalt, så det er vigtigt også at udfordre den nogle gange.

At den har et meget højt energiniveau betyder også, at den er et meget socialt dyr. Dermed kan der opstå problemer, hvis den bliver efterladt i for lange perioder. Det kan nemt komme til at gå ud over inventaret i hjemmet. Desuden betyder den sociale adfærd også, at den ikke egner sig specielt godt som en vagthund ment til at beskytte familien. Den har nemlig en tendens til at være venlig mod alle og enhver, og det gælder desværre også eventuelle indbrudstyve. Dog kan den være god til at advare familien, for Cocker Spanieler elsker at gø, hver gang den møder nye mennesker.