Der er rigtig mange gode grunde til at have en elbil. De er udstyret med noget af det nyeste teknologi og samtidigt er de også mere miljø- og klimavenlige end normale benzin- og dieselbiler.
Går du fra at have en benzin- eller dieselbil til at have en elbil, så er der nogle ting du skal være bevidst om. Det er nemlig ikke et helt problemfrit skift, men så længe du er bevidst om følgende ting, så burde det være let som en leg.
Hjælp, til hvis uheldet er ude
Det er egentlig ligegyldigt hvilken slags bil du har. Det er altid vigtigt at du har styr på dine muligheder for at få hjælp, hvis der skulle ske noget under en køretur.
Det kan være bilen går i stå, går i stykke, punktere eller løber tør for brændstof eller strøm.
Sørg derfor for, at du har mulighed for at få starthjælp. Selvom det koster noget at have denne mulighed, så er det en god idé. Er uheldet først ude, er der nemlig ingen hjælp at hente.
Har du ikke starthjælp kan det hurtigt blive en dyr affære, hvis du selv skal betale for transport til værksted, skulle det blive nødvendigt. Desuden tilbyder mange af dem der udbyder starthjælp også mulighed for at låne en lejebil, indtil din bil er kørende igen.
Muligheder for at lade bilen op
En elbil skal lades op, ligesom diesel- og benzinbiler skal fyldes op med benzin. Det er dog ikke helt ligeså nemt at lade en elbil op.
Det tager nemlig en del længere tid at lade en bil op end det gør at fylde den med benzin. Derfor er du nødt til at beregne denne ekstra tid med i din transporttid, hvis du skal køre længere end én opladning kan holde til.
Derudover er det ikke alle tankstationer, der har ladestationer til elbiler. Det kan derfor godt betale sig at undersøge din kørerute, inden du skal ud og køre, hvis du ved, at du skal oplade bilen undervejs.
Sidst, men ikke mindst, så er det også en rigtig god idé at have en hjemmelader til elbil, så den kan lade op om natten imens den står i garagen. Her er elbilen nemlig mere praktisk end benzin- og dieselbilen, da du kan køre hjemmefra på fuld tank hver eneste dag, uden at skulle slå et smut forbi en tankstation.