Vidste du, at der findes sundt fedt? Hvis du aldrig har hørt om det før, kan det lyde fjollet. Man hører trods alt så mange negative ting om mad med indhold af fedt, samt alle de problemer og sygdomme, store mængder af fedt kan lede til. Men fedt burde slet ikke have så dårligt et ry; fedt er nemlig sundt for dig.
Usundt fedt eller sundt fedt
Der er forskel på fedt. Usundt fedt er den type fedt, som du finder i mejeri produkter samt okse- og svinekød. Det er den type fedt, som der kan forårsage hjerte-kar-sygdomme og alle de andre negative ting, vi associerer med mad med indhold af fedt. Men vi har også brug for fedt for at opbygge vores celler, det er med til at give os energi, og det hjælper os med at optage de vitaminer, der er i vores mad. Du kan læse mere om indhold af fedt i mad og general indhold i livet på Indholdsuniverset.dk.
Avocado
Avocado indeholder en masse af den lækre, sunde slags fedt. Den kan indarbejdes i enhver kostplan. Hvis du holder dig til sunde salater, er den perfekt til at gøre måltidet lidt mere lækkert, uanset om du vil bruge den i tern eller som en dressing. Dog passer den også fint ind i almindelige kostplaner, uanset hvad måltidet byder på. Tag et kig online; du kan bruge avocadoer til at lave kage, til at lave is, til at mikse i smoothien, til at putte på grillen, eller som dips til dine nachos; kun fantasien sætter grænser!
Laks og andre fede fisk
Fisk er sundt; det er et ret kendt faktum, men kender du grunden bag? Det er fordi fisk har et højt indhold af fedt. Den fedt, der er i kød fra firbenede dyr er mættet fedt; det er den usunde slags. Men fede fisk som laks, makrel, sild, ørred og hellefisk er propfyldt med den sunde slags fedt, som er godt for dig. Generelt er det en god idé at spise fisk; også magre fisk som rødspætte, kulmule og torsk, såvel som tun, torskerogn, rejer og muslinger. Der findes en masse muligheder inden for forskellige retter med fisk, så du skal bare slå dig løs.
Nødder
Sidst, men ikke mindst; nødder. Hasselnødder, valnødder og mandler er alle sammen med til at give dig den sunde slags indhold af fedt. Og ja, det er sundt, selvom det selvfølgelig stadig skal indtages med måde. Det er energigivende, fordi det er meget kalorierigt. Når det handler om nødder, bør du ikke spise mere end 50 gram om dagen, selv om det selvfølgelig varierer lidt fra person til person baseret på vægt og kropstype. Nødder kan spises som en snack eller i en masse forskellige retter; valget er op til dig.
Hold dig sund med fed mad
Sundt fedt mætter, og det giver dig en masse energi. Dog kan det selvfølgelig stadig blive for meget af det gode, så du skal altid huske at spise varieret. Bare vælg det sunde fedt over det usunde fedt; det vil din krop og dit fremtidige jeg takke dig for.