Gode råd til at komme ud af RKI

Er du registreret i RKI – registret for dårlige betalere? Så vil du uden tvivl gerne ud af dette hurtigst muligt. Hvor meget folk, der er registreret i RKI, skylder er meget forskelligt. Nogle skylder få tusinde kroner mens andre skylder væsentligt mere. Men hvad skal man gøre for at komme ud af RKI, og kan man overhoved selv gøre noget aktivt for at det skal gå stærkere? Det kan du blive klogere på her.

 

Hvordan kommer jeg ud af RKI

Hvordan kommer man ud af RKI? Det er faktisk ikke mere avanceret, end du skal betale din gæld af. Når du ikke skylder flere penge til de virksomheder, du nu engang skylder penge, så vil du være ude af RKI. Derfor handler det om at få betalt din gæld ud hurtigst muligt. Det handler dog også om at gøre det med den rette balance, så du ikke sidder i en situation, hvor du mangler penge til at leve dit daglige liv.

 

Betal så meget ud som muligt

Det siger sig selv, at du bør betale så meget af dit lån ud, som det overhoved kan lade sig gøre. Først og fremmest bør du få et overblik over din gæld. Du skal finde ud af, hvor meget du skylder til de forskellige firmaer. Et godt tip er også at få et overblik over de forskellige renter. Så ved du nemlig, hvilken gæld du skal prioritere at få betalt ud først. På denne måde kan du spare penge. Det kan også være en idé at ringe til de forskellige firmaer og sige, at du er interesseret i at betale tilbage hurtigst muligt. Måske kan du forhandle dig til en bedre aftale. Er du god til at tale for din sag, er dette ikke helt urealistisk.

 

Stift ikke mere gæld

Når du er RKI-registreret, skal du undgå at stifte mere gæld. Det vil blot betyde, at du skal betale endnu mere tilbage. Der findes såkaldte RKI lån, der gør det muligt for folk registreret i RKI at låne penge. Er du RKI registreret skal du først og fremmest få en balance mellem dine udgifter og indtægter, selvom det må betyde et farvel til mange ting. Det kan være fitness abonnementet eller andre lignende faste udgifter. Undgå de såkaldte RKI lån og lav en god og overskuelig plan for, hvornår og hvordan du kan betale din gæld tilbage. Der er enkelte udbydere, der tilbyder RKI lån, men det er klart et mindretal af låneudbyderne.

 

Få et ekstra job

Få tusinde kroner om måneden kan gøre en verden til forskel, når det kommer til at betale gæld tilbage. Et muligt ekstra job kunne for eksempel være som avisbud, bartender eller lignende jobs, der ligger uden for din normale arbejdstid. Her kan du hurtigt tjene nogle ekstra penge. Du skal blot være forberedt på, at disse former for jobs er hårdt arbejde og ikke for sarte sjæle. Særligt ikke hvis du har arbejde ved siden af. Hvem ved, måske du bliver så glad for dit nye ekstra arbejde, at du vil fortsætte med det bagefter?